First blog post

This is your very first post. Click the Edit link to modify or delete it, or start a new post. If you like, use this post to tell readers why you started this blog and what you plan to do with it.

Frederik Berg Waltersdorff – Kan vi nå det hele?

Når de unge i dagens Danmark færdes på deres vej til diverse gymnasiale uddannelser, er det oftest ikke en energisk og munter studerende, som ses i gadebilledet. En forskningsrapport fra Aarhus Universitet viser, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to forskellige gymnasier er lige så hårdt ramt af stress, som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Men hvordan kan det være?

Frederik Berg Waltersdorff – Journalist iVærk

Dette er desværre ikke et enkelstående problem, i det pågældende lokalområde Aarhus. Samme billede ses nemlig blandt gymnasieelever andre steder i landet, blandt andet i Rudersdal.

På Nærum Gymnasium er der for nylig sendt et spørgeskema ud til eleverne. Her kan der, ud fra 130 respondenter, ses en tydelig tendens, nemlig den, at eleverne er stressede.

Blandt de adspurgte var der en klar overvægt til den ene side – hele 90.8% svarede ja eller ”det sker” til, at de havde følt sig stresset i deres gymnasietid. Kun 3.8% svarede nej, mens de resterende respondenter valgte ikke at svare. Disse svar skal selvfølgelig ikke ses som, at alle studerende er alvorligt stressede, men blot, at de føler sig stresset i nogen eller høj grad.

Det står altså klart at der er tale om, ikke blot en lokal, men en national kattepine.

84.4% af de adspurgte mener, at de er stresset nok til at de føler sig nødsaget til at prioritere afleveringsopgaver, grundet karaktergivning, fremfor at sætte sig ind i lektierne, til de enkelte moduler, hvilket skaber en kedelig undervisning, da dialogen dræbes, når en stor del ikke er forberedt.

”Når jeg er stresset får jeg ofte hovedpine og ondt i maven… Jeg bliver også mere fjern og glemmer ting… Generelt når jeg føler mig stresset, har jeg heller ikke lyst til at lave noget. og ender ofte med at udskyde det jeg var stresset over i forvejen, hvilket fører til, at jeg bliver endnu mere stresset.”

Sådan fortæller en ung studerende i 2.g fra Nærum Gymnasium.

En sådan situation bør helst ikke være længere varende, da dette kan medføre sygdom, og i værste fald ende med, at et ellers velfungerende ungt menneske får ødelagt sit liv.

Det er her vigtigt at skelne imellem den sunde og usunde stress. Den sunde stress er den kortvarige f.eks. op til en deadline eller eksamen, hvorimod den usunde er en vedvarende følelse som eksemplet foroven.

Karakterræs
Samfundsstrukturen har i de seneste år ændret sig markant, og vi befinder os mere og mere i et individualistisk samfund, hvor et stort fokus peger mod præstationer, hvilket spiller sammen med begrebet ”karakterræs”. Fokus på karakterer er aldersmæssigt, i de senere år, rykket længere og længere ned, så man nu allerede identificerer sig selv og hinanden med karakterer i 7-8. klasse. De unge ved hvad der skal til – et gennemsnit på over 10 vil give adgang til drømmeuddannelsen, og dermed er et 7-tal, der normalt vil betegnes som værende ”over middel”, i manges øjne ikke en godkendt indsats.

Når unge senere skal begå sig på arbejdsmarkedet er det i øvrigt sjældent at arbejdsgiverne interesserer sig det store for selve karakteren, men mere ser på det personlige aspekt, hvilket gør det paradoksalt, at karaktererne reelt kun har betydning inden for uddannelsessystemet.

Stress er meget sandsynligt ikke kun noget vi støder på i uddannelsesårene, men er også ved at blive en folkesygdom blandt folk i erhvervslivet, da der hele tiden skal præsteres mere og mere inde for de samme rammer. Kan vi nå det hele?

”Jeg sover sjældent mere end 4 timer.”
Stress blandt de unge medfører ofte dårlige døgnrytmer og lav søvnkvalitet. På Nærum Gymnasium er der ligeledes blevet spurgt ind til, hvorvidt respondenterne mener, at de selv får nok søvn.

17% mener de får søvn nok – dette tal bør egentlig tale for sig selv, og er skræmmende, da det er en kendt sag, at man ikke arbejder optimalt og dermed lærer nok, hvis man er i længerevarende søvnmangel.

”Jeg står op kl 6:45 med noget besvær efter ikke at have fået nok søvn, og allerede der begynder bekymringerne eksempelvis, hvis jeg nu ikke har fået lavet lektierne, sidder jeg i skolen og har ikke nogen ide om, hvad læreren siger oppe ved tavlen, og kan ikke få mig selv til at spørge om hjælp, og når jeg så kommer hjem, kigger jeg på bunkerne af lektier, og kommer ofte frem til den beslutning, at jeg ikke gider. Så dropper jeg det… går i seng meget sent, og så starter det hele forfra.”

En dag for en ung studerende vil nok udadtil kunne kategoriseres som en håndterlig og overskuelig affære, men dette er ikke tilfældet. Dette stressproblem blandt de unge, samt ældre generelt, er noget som skal tages seriøst, både i erhvervslivet og blandt de diverse uddannelsesniveauer.